Trioen Dissing & Las
Trioen Dissing & Las er ubesværet elegance og røverhistorier. Når Dissing & Las går på scenen, er det med en selvfølgelighed, der får alle til at sænke skuldrene og åbne hjertet. Sange og historier fører os ud i en fantasifuld version af voksenlivet, hvor lykke og hårde tider og det ind imellem kommer under kærlig behandling. Der er ingen, der spiller sammen som Dissing & Las. Den indbyrdes forståelse og smidige timing, der præger musikken, er i særklasse.
Deres pladeudgivelser har høstet masser af kritikerros fra danske anmeldere for netop at bringe deres eget unikke udtryk i spil. Samtidig giver de med deres tekster et både intelligent, vedkommende og nuanceret billede af dagens Danmark. Arven fra den nys afdøde Poul Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd, og Dissing & Las er i disse år i deres livs form som sangskrivere og musikere.
Dørene åbnes 1 time før arrangementet.