Welcome to Graceland – Koncertforedrag om Paul Simons legendariske album
Kom til en aften i selskab med musikken, der satte sydafrikansk musik på det musikalske verdenskort – SE VIDEO.
Paul Simon tog i 1985 til Sydafrika under det racistiske apartheidstyre for at indspille sange til pladen Graceland. Det var en kontroversiel beslutning i sin samtid og rejser selv i dag en række spørgsmål. Var det en blåstempling af apartheidstyret? Stjal han de sydafrikanske musikeres musik? Var det et forsøg på at bruge den sydafrikanske kultur til egen fordel?
På trods af spændinger ikke mindst politiske og især fra amerikansk side blev pladen en verdensomspændende succes, der skabte en helt ny banebrydende lyd i amerikansk og europæisk musik. Graceland fik en Grammy for ”Album of the Year” og er i dag anerkendt som et af verdens mest skelsættende albums.
Welcome to Graceland, der består af Max Kirkeby på guitar og sang, Simon Stadsholt på bas og kor, Andreas Bech på guitar og sang samt Henriette Krogh på trommer og kor er fire højtuddannede musikere og musik- og højskolelærere. De spiller med stor energi og spilleglæde udvalgte numre fra pladen og fortæller om pladens musikalske træk, dens plads i Paul Simons karriere og de storpolitiske implikationer, pladen medførte.
Dørene åbnes 1 time før arrangementet.